mandag den 10. februar 2014

Tidligt voksen

Anmeldelse: Anne-Lene Bleken – ”Olava”, Forlaget Munay 2012
Anmeldt af Vicki Kragh Pedersen




Olava handler om den 13-årige pige Olava og hendes bondefamilie, der levede
for måske hundrede år siden. Dengang familien var essentiel for individets
overlevelse. Som læser følger man Olava gennem en længere årrække, hvor
hun oplever både glæde og sorg.

Det første møde med Olava er den dag, hendes lillebror kommer til verden. Det
har været meget afkræftende for Olavas mor, som efterfølgende er så svag, at Olava får ansvaret for at passe sin nye lillebror. En opgave, som hurtigt modner Olava. Men alt er ikke lyserødt og nemt, nu hvor hun pludselig står som reservemor for sin egen lillebror. Lillebror lider under sin mors fravær, og det kræver mere af Olava, end hun kan klare alene. Hun søger derfor hjælp udefra, i skjul og mod sin fars vilje. Denne beslutning viser sig at have et positivt udfald, og lillebror bliver stærk. Der går flere år, og båndet mellem Olava og hendes lillebror bliver stærkere og stærkere. Men det får en brat ende, da Olava bliver tvunget til at rejse fra sin familie og stå på egne ben. Hun får arbejde på et hotel i en lille by, får nye venner og gennemgår en stor personlig udvikling. Hun lægger større og større afstand til familien. Hun lærer sig selv at kende og finder undervejs ud af, hvad hun vil med sit liv.

Olava er en sprogligt velskrevet roman, som langt hen ad vejen formår at holde
sin læser fanget. Sætningstrukturen er simpel, hvilket gør det både nemt at følge med og nemt at billedliggøre handlingen. Hvert kapitel indledes med en kort, malerisk beskrivelse af årstiden, vejret og naturen: ”Tågen hænger som tunge gardiner. Blafrer uhyggeligt i den svage vind. En dunkel stilhed gemmer sig i disen. Mørket skygger for alt lys (...) (127)”. Da der ikke optræder årstal i romanen, er disse beskrivelser derfor læserens eneste mulighed for at følge med i, hvordan tiden skrider frem. En svaghed ved bogen er, at bagsideteksten ikke afslører noget specifikt om handlingen, hvilket nemt kan resultere i, at bogen føles langsommelig, fordi det er svært at se, hvor den bærer henad. Det er uvist, hvad man skal tage med sig videre i læsningen, mens man læser. Det er først ved point-of-no-return, at handlingen tager fart – og så er man som læser fanget. Da sidste side var vendt, efterlod bogen et stærkt indtryk af, at det hele nok skal gå, selvom livet ikke altid skrider let frem. Olava er en fortælling, der giver stof til eftertanke, hvis du giver den lov.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar