mandag den 23. december 2013

Intelligent femikrimi med kant

Anmeldelse: Sissel-Jo Gazan: "Svalens graf", Gyldendal, udgivet 23. august 2013.
Anmeldt af Stine Liberty Svenningsen


Ordet ’femikrimi’ vil i nogles ører måske have en noget nedværdigende klang og være et stempel for andenrangs litterær kvalitet. Men til tider dukker der i virvaret af nye krimier en lille stjerne frem, som klart fortjener et stempel af påskønnelse og værdighed frem for en middelmådig placering blandt andre banale krimier. En sådan er Sissel-Jo Gazans Svalens Graf, der med sin intelligens og kraftige brug af forfatterens naturvidenskabelige baggrund bringer læseren ind i et univers af nørdede ph.d'er, sideløbende med mere klassiske, men langtfra kedelige, tematikker om familiehemmeligheder, jalousi og – ikke mindst – kærlighed.

Svalens graf er efterfølgeren til Gazans bestseller Dinosaurens fjer (2008) med de samme hovedpersoner; ph.d.-studerende Anna Bella Nor og vicekriminalinspektør Søren Marhauge. Vi følger også Marie Skov, hvis lovende forskerkarriere kollapser, da hendes professor begår selvmord, og hun selv kæmper med kræft og en smuldrende familie på hjemmefronten. Pludselig er Marie den eneste tilbage med en kontroversiel viden om børnevacciner med mulige dødelige konsekvenser. Her træder Søren Marhauge ind og nægter at lukke sagen om et selvmord, der efterhånden virker mere og mere tvivlsomt, og som har lange tråde ind i medicinalindustrien.

Romanen har et medrivende karaktergalleri, som afføder en stærk sympati for hovedpersonerne og de omkringværende bipersoner – på både godt og ondt. Synsvinklen skifter mellem Søren og Marie, således at både politimand og offer, mordopklarer og forsker, bidrager til historiens plot og fremdrift. De to sideløbende historier samt tilbageblik i hver deres fortid flettes på elegant vis sammen, og historien fremstår klar og sammenhængende.

Sideløbende med opklaringen af (selv)mordet følger vi begges personlige kampe for at få deres parforhold og familier til at fungere, hvilket langtfra er let. Gazan rammer her plet med sin vedkommende og til tider dybt rørende fremstilling af livets modgang, der udmærker sig ved sin mangel på klichéer. Klichéerne er dog til stede: Romanen handler om at finde sig til rette, om at finde den rette, men vigtigst af alt om kærlighed – og de situationer, hvor man risikerer at miste den. Men disse klichéer tager på intet tidspunkt overhånd. Snarere kan læseren spejle sig i karakterernes problemer og lære af deres fejltagelser.

Gazans krimi emmer af intelligens og et stærkt naturvidenskabeligt grundlag, hjernevrideri og altafgørende grafer. Disse emner kan umiddelbart virke svært tilgængelige, men bogen formår at formidle forskningsresultaterne (og dermed en forklaring på mordgåden) på en let og naturlig måde, der undgår det alt for komplicerede uden at give køb på intensiteten og den fængslende historie.

Svalens graf er en veldrejet historie og en anderledes ’femikri’, der med sit overraskende plot og sine vedkommende karakterer inddrager og holder læseren fanget til sidste bid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar