mandag den 7. oktober 2013

Højt at flyve

Anmeldelse: J.K. Rowling "The Cuckoo's Calling"
Anmeldt af Mette Christensen


Man kunne frygte at omstændighederne omkring J.K. Rowlings nye skud på stammen, The Cuckoo’s Calling, ville være mere spektakulære end den fortælling, den gemmer på: Bogen udkom nemlig under pseudonymet Robert Calbraith og først flere måneder senere blev det, under stort postyr, afsløret at det i virkeligheden var J.K. Rowling, der stod bag den anmelderroste krimidebut. Heldigvis overgår fiktionen virkeligheden i Rowlings første krimi.



Succesens onde ansigt
 

Ligesom omstændighederne omkring udgivelsen afslører en vis aversion mod den konstante mediebevågenhed, udspiller handlingen sig også i et miljø, hvor blitzlysene aldrig slukkes. Settingen er kendismiljøet i London, og pressen er en forbandelse og et vilkår, som miljøets farverige personligheder både lever af og med. Da en supermodel dør efter et fald fra sin altan, slår politiet det hurtigt hen som et selvmord. Modellens bror er i midlertidig ikke overbevist og opsøger den kompromisløse amatørdetektiv, Cormoran Strike, hvis privatliv når toppen af kaos samme dag.

”He strode into the inner office, closed the door carefully behind him and then stood quite still, gazing at the kitbag under the bare desk. It contained everything he owned, for he doubted that he would ever see again the nine tenths of his possessions he had left at Charlotte’s. They would probably be gone by lunchtime; set on fire, dumped in the street…”


Herfra kaster Rowling sig ud i en kraftpræstation af et plot, der endnu engang viser, at det er her, en af hendes største styrker som forfatter ligger. Rowling skriver med stor respekt for sine læseres intelligens og skærer ikke noget unødigt ud i pap. I kraft af et uforudsigeligt og gennemtænkt plot med mange falske spor sikrer Rowling med andre ord, at fluen ikke kan se hele edderkoppespindet, før den bliver spist. Det er et filtret plot, der behændigt filtres ud.

Kontrastfyldt persongalleri

Værkets kaotiske hovedperson, antihelten Cormoran Strike og hans sidekick, den unge kvindelige sekretær, Robin, kunne nemt lyde som en for krimigenren ret klassisk konstellation – og det kan der måske også godt være noget om. Rowling formår dog, ligesom i The Casual Vacancy, at gøre sine personer levende og invitere læseren med ind under huden på dem, så de kommer til at fremstå, ja, virkelige. Romanens setting leverer i det hele taget en række spændende ”personligheder”, der sætter kulør på værket og krydrer efterforskningen. Rowling kan arbejde med stereotyper, uden at de kommer til at virke karikerede, og med London som kulisse nyfortolker hun et ellers gennemtærsket set-up med sit eget mesterlige talent.

Den lidt ambivalente tiltrækning mellem de to hovedpersoner kommer dog flere steder til at virke lidt påtvungen og søgt i handlingen, som efter min mening godt ville kunne fungere uden en mere eller mindre udtalt forelskelse mellem detektiv og assistent.

”He had disconcerted her by his reaction, he knew that; but there had been a weird intimacy about the moment, and intimacy was precisely what he wanted least at the moment, most especially with Robin… but having normal sight and an unimpaired libido, he was also reminded every day she bent over the computer monitor that she was a very sexy girl.”

Samtidig kommer hovedpersonens meget kaotiske privatliv til at stå som et lidt uforløst spor i fortællingen. Den slags ligner ikke Rowling, men måske er der efterladt rum til en opfølger – hvem ved?

En trold i en æske

Selvom The Cockoo’s Calling er Rowlings debut udi krimigenren og også i første omgang blev modtaget som en debut, så er det jo langtfra Rowlings debut som forfatter, og det kan man godt mærke. Dette værk er et eksemplarisk bud på en kriminalroman, der afslører den ofte udskældte krimigenres virkelige litterære kvaliteter.

Krimigenren har dog nogle formmæssige begrænsninger, der godt kan foranledige én til at tænke, at det måske ikke er her Rowling kan udfolde sit fulde potentiale. Man kan gå så vidt som at sammenligne værket med en trold, der ikke kan komme ud af æsken – men det er en kinesisk æske, den ikke kan komme ud af; fyldt med overraskelser.

”Højt at flyve, dybt at falde” siger man – og sådan går det også for supermodellen i The Cockoo’s Calling. Forfatteren derimod holder sig flyvende på den litterære stjernehimmel. En usædvanlig forfatter med et usædvanligt talent.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar