mandag den 9. september 2013

VMO: Queerness - at give ubehaget ord og lyd

Reportage: Alex Zichau og Dag Heede taler queerness til Vild med Ord lørdag d. 7. september 2013. 
Skrevet af Ditte Obeling. 
 
Forfatter Alex Zichau (t.v.) og lektor Dag Heede (t.h.) i samtale om "Ubehagets Soundtrack"

 

At være menneske, krop og køn

 

At være menneske vil uundgåeligt også sige at være krop. At være krop vil i vores kultur sige at være køn. Men hvordan føles det, når kroppen udfylder ét køn, og mennesket oplever et andet? Det er et spørgsmål, litteraturen før har forsøgt at svare på. I 1931 udkom Fra Mand til Kvinde - Lili Elbes Bekendelser, der i bekendelsesgenrens selvforsvarende lys beskrev maleren Ejnar Wegeners kropstransformation "fra mand til kvinde" som en rejse, hvor fortælleren vågner op efter kønskorrigerende operation og pludselig skriver, taler og tænker kvindeligt. Lili Elbe startede her en tradition, hvor litteraturen forsøger at udglatte og idyllisere det transkønnede i en tid, hvor transkønnedes ret til at bekende eget køn blev taget alvorligt i endnu mindre grad, end den gør i dag.
Alex Zichaus debutroman Ubehagets Soundtrack (2013) er en sten i skoen på denne tradition. Det gjorde Dag Heede klart til Vild med Ord i samtale med bogens forfatter. For hvor translitteraturen før har forsøgt at glatte ud, gør Alex Zichau stædigt skildringen til en båndsalat, der ikke så let kan vikles ud. Således fastholder han nådesløst den transkønnede hovedpersons skingrende smerte og de mange gråzoner i den transkønnede erfaring.

Ubehagets Soundtrack

Ubehagets Soundtrack handler om en mand, der er født i en piges krop og hvis identitet efter års kønskorrigerende behandling nu forhandles mellem et 'jeg' og et 'du', der vil bestemme, hvem han er.
Denne forhandling mellem jeg'et og du'et er netop det mest markante stilistiske træk i romanen. Rent sprogligt er valget af 'jeg' og 'du' noget, som gør det muligt ikke at kønne figurerne. Dag Heede mener, at jeg'et er en udtaleinstans, der er i stand til at italesætte det traumatiske i fortiden - inklusiv transkønnedhedens smerte - hvorimod du'et er den ydre og offentlige skal, jeg'et er tvunget til at tale - eller skrive - igennem for at komme til orde:
Jeg lod dig skrive, håbede på at finde ind til dit liv igen, nynnede vores minder i mit eget mørke, bestræbte mig på at blive den båndsløjfe, du aldrig fik slettet og en dag fik lyst til at høre igen. (Zichau s. 32)
Hovedpersonens kvaler bunder i, at man som transmand eller transkvinde er bundet til en transkønnets erfaringer, selv efter den ønskede kropslige korrektur er blevet foretaget. Jeg'et forsøger gentagende gange at få du'et til at anerkende fortidens dystre kropslige og mentale smerter og italesætte ubehaget.

Lili Elbes onde tvilling

På den måde bliver det muligt at tale om transkønnethedens erfaringer, der er det ubehag, den smerte og de mange gråzoner, der opstår, når én og samme person har korrigeret sin krop, så den passer til det oplevede køn, men stadig må leve med at have en fortid, der ikke passer til den nye kønsvirkelighed.
Det er netop hér, i sine gråzoner, at Alex Zichaus værk skiller sig ud fra tidligere litterære skildringer af transkønnede, så som Lili Elbes bekendelser. Dag Heede beskriver Zichaus værk som den onde tvilling til Lili Elbes bekendelser, og det kan der være noget om. For hvor Lili Elbe forsøgte at glatte ud, idyllisere og retfærdiggøre sit køn ved hjælp af en ekstremt heteronormativ og binær kønsforståelse, forsøger Alex Zichau udelukkende at portrættere en følelse. En følelse, der skimtes igennem transkønnethedens grålige flimmer og punkens rå musik, der ligger som et ubehagets soundtrack hen over teksten.

En begivenhed i dansk litteratur

Dag Heede er en markant queer-teoretiker i Danmark, og det kunne mærkes på arrangementet, idet han havde styr på sit teoretiske såvel som litterære stof, samtidig med at han formåede at præsentere forfatteren, værket og dets kontekst på et niveau, alle kunne være med på.
Vild med Ord præsenterer mange navne, store som små. Fra et politisk standpunkt er det en stor fornøjelse at vide, at der også gøres plads til queer-litteraturen og de andre mindre litterære felter, der af mange anses for at være nicher for udvalgte nørder.
Men det storslåede taler - igennem Dag Heedes forståelse af værket - forbi det kønspolitiske og niche-agtige: Vi har her at gøre med en begivenhed i dansk litteratur, idet det er første gang, translitteraturen for alvor er blevet litterær. Det sker takket være Alex Zichaus værk. At vi via Vild med Ord kunne få lov at være en del af dén begivenhed, siger ikke så lidt om de litterære arrangementers potentiale for at være centrum for udvikling og nytænkning indenfor litteraturen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar