mandag den 23. september 2013

Skræmmende (god) debutantbog

Anmeldelse: Caroline Albertine Minor "Pura Vida", 224 sider, Rosinante, 2013
Anmeldt af Stine Liberty Svenningsen


Med Pura Vida leverer Caroline Albertine Minor en velskrevet og medrivende debut af en roman, der både forfærder og indfanger sin læser, og som sætter fokus på denne generations problematiske tilværelse.

Et indblik i en forvildet generation

Pura Vida”, det rene liv, er en costaricansk talemåde, et motto for de rastløse eksistenser. En sådan er Viktoria, der først tager ét sabbatår, som så bliver til tre. Hendes liv dikteres af fortabthed i en verden, der ikke kan rumme, at hun foretager sig lige, hvad hun vil, uden tanke på, om det fører til noget decideret brugbart. Gradvist begynder alt at snøre sig sammen, Viktoria lukker af for alt udenom, og jeg føler mig som læser lige så kvalt af det evigt krympende rum, som hovedpersonen gør. Bogen er et skræmmende billede på en forvirret generation af unge, der har fået at vide, at de kan alt, men hvor nogle ikke er stærke nok til at tage dette ansvar på sig.

Om aldrig at finde det rette sted

Vi starter i Paris. Viktoria er en ung kvinde på usikker grund. Hun er flyttet til byen for at tage et sprogkursus på Sorbonne og har betalt i dyre domme for det, men hun falder mere for det mandlige bekendtskab, byen tilbyder, frem for sprogets forførende univers. Hun er ubeslutsom og rastløs, og selv da hun finder et fast job, finder hun sig aldrig til rette.

Dernæst rykkes roden med næsten drabelig effekt op og plantes midlertidigt helt andre steder: New York, Buenos Aires, Santiago. Viktoria er en kvinde på flugt fra sig selv. Hun forsøger at leve livet, men finder det oftest indholdsløst, og hvad så? Hun er fyldt med forestillinger om sine eventuelle fremtidige handlinger, men ender med aldrig at udleve sine drømme. Gejsten og engagementet i den ellers unge og smukke kvinde overskygges af dunklere personlighedstræk, og ofte lader hovedpersonen blot tingene ske uden selv at gribe ind – som da hun møder en tiltrækkende mandlig fotograf i New Yorks gader og dernæst, nærmest pludseligt, befinder sig i hans atelier, nøgen.

Forvirrende men effektiv sprogbrug

Caroline Albertine Minors skrivestil akkompagnerer bogens indhold utroligt godt. Ligesom hovedpersonens træge beslutninger kan irritere, kan de forvirrende miljøskildringer og skift i tid få det til at snurre i ens hoved. Men på trods af dette må man også anerkende effekten: Minor forstår at skabe en direkte kobling mellem sin hovedperson og læseren gennem sit sprog. Man skal dog holde tungen lige i munden under læsningen, og jeg faldt til tider ud af den ellers fint opbyggede rytme.

At være ung i den store, vide verden

Med Pura Vida har Caroline Albertine Minor tegnet et rystende billede på en usikker eksistens, der gør hvad hun vil, men stadig ikke har modet til at tage føringen i sit liv, og derfor vandrer hvileløst gennem storbyernes gader i tilfældighedernes spil. Viktoria eksemplificerer en person, der ikke har haft styrken til at håndtere samfundets nærmest laissez-faire-indstilling over for unge mennesker og deres uendelige muligheder i en globaliseret verden. Denne indstilling får hende næsten til at bukke under.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar