mandag den 5. august 2013

En menneskelig udvikling

Anmeldelse: "Smagen af rust og ben", instrueret af Jacques Audiard
Anmeldt af Sandra Bello


En kærlighedshistorie mellem en kvinde uden ben og en mand uden følelser, som vil efterlade dig målløs.

Jeg tog ind for at se den franske film Smagen af rust og ben med høje forventninger om, at denne film ville ramme mig dybt. For mig er franske film noget helt særligt. Ligesom jeg elsker italienske film for deres underfundige humor, elsker jeg franske film for deres underfundige charme. Forcen i franske film er - efter min mening - persongalleriet. Hver enkelt karakter skiller sig ud, og selvom du måske ikke kan relatere til alle, vil du alligevel få en forståelse for deres handlinger. Du møder sjældent stereotyper, men vil blive præsenteret for mennesker, som du ikke anede eksisterede.

Oplevelsen blev endnu bedre af, at jeg skulle se filmen i den århusianske biograf Øst for Paradis. For dem, som ikke kender dette sted, har jeg kun ét at sige – kom af sted! Hvis man er filmelsker, er dette det rette sted at se film. Salene er små og intime, hele biografen er omringet af en særlig charme, så man nærmest føler, at man sidder hjemme i sofaen og hygger sig med en god film. Eneste minus er, at man ikke kan købe popcorn!

Livets udvikling

Jacques Audiard har skabt en unik kærlighedshistorie, som også er en fortælling om at udvikle sig som menneske. I filmen møder vi Ali, som pludselig får ansvaret for sin 5-årige søn. Rådvild og uerfaren beslutter han sig for at tage til Nice, hvor hans søster bor. Det nye liv her bliver en udfordring for alle. Ali er en egoist, som overlader sin søn til søsteren, og bruger sin tid på forskellige småjobs og kvinder i overflod. På et job som vagt møder han den smukke Stéphanie, en temperamentsfuld kvinde, som arbejder med spækhuggere i en forlystelsespark.

Efter en tragisk ulykke bliver deres forhold tættere. Stéphanie vender sig mod Ali i et forsøg på at finde en mening med livet, efter ulykken. Ali, som har et unuanceret syn på livet, bliver den rette støtte for hende i den svære tid. Han tager hende, som hun er, og de får hurtigt opbygget et stærkt venskab, som også består af et seksuelt forhold.

Venskabet tvinger Ali til at udvikle sig, da Stéphanie begynder at stille krav til ham. Samtidig skal han finde ud af, hvordan han kan være en god far for sin søn, på trods af at det er svært for ham at have en ægte relation til et andet menneske.

En tro på mennesker

Indblikket i menneskernes liv i de fattige baggårde, bagsiden af det rige område ved Nice, rammer én hårdt. Det er et vanskeligt liv, hvor man bogstaveligt talt bliver nødt til at slås for penge. De visuelle temposkift, musikken og den interessante fokus på detaljer er med til at skabe en tro på fortællingen. En tro på at kærligheden kan spire mellem Ali og Stéphanie. En tro på, at Ali kan lære at elske andre end sig selv - deriblandt sin søn som higer efter farens anerkendelse.

Som tilskuer følte jeg, at det var en udfordring at finde troen på, at den arrogante og selviske Ali kan udvikle sig til at blive et bedre menneske. Men hans personlige udvikling i takt med hændelser i filmen gjorde en stor forskel for mig. Det var et stort bevis på, at du ikke blot har magt til at ændre dit liv, dit liv har også magten til at ændre dig.

Hvis du som jeg er vild med franske film, bør du absolut se Smagen af rust og ben. Hvis du derimod endnu har til gode at dykke ned i den franske filmverden, kan du med god grund starte med denne film. Den behandler velkendte emner, som man kan relatere til, men på en kunstnerisk måde, som virkelig er betagende. Kan du lide film, der fortæller en vigtig historie på en smuk måde, er denne film et must.

God fornøjelse!

Filmen "Smagen af rust og ben" kan opleves i Øst for Paradis til og med tirsdag d. 13. august.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar