mandag den 20. maj 2013

Lad dansk kultur være dansk kultur



- et nutidigt billede af kunst, krig og kærlighed 


Anmeldelse: Ole Hyltoft "Københavnerpigen og journalisten", Hovedland 2013
Anmeldt af Vicki Kragh Pedersen


Dette er den tredje og sidste af Ole Hyltofts tre københavnerromaner. Den kan dog sagtens læses uafhængigt af de første to romaner.


Københavnerpigen og journalisten handler om Vini Lauenborg. Hun er omkring de 50 år, har to voksne børn, er fraskilt og arbejder som departementschef i Kulturministeriet. Som barnebarn af en kendt hofmaler og datter af en kendt arkitekt står Vini for at indsamle værker til en udstilling, som skal hylde disse to kunstnere. I den forbindelse møder hun ved et enkelt tilfælde journalisten Christmas Vingaard, som er indehaver af et billede, der er malet af hendes farfar, den kendte hofmaler William Lauenborg. 
 
Vini og Christmas begynder herefter at støde ind i hinanden på må og få og opdager hen ad vejen, at deres to verdener ikke ligger så langt fra hinanden, som de først troede. Men i det nære miljø lurer en uventet konflikt, der truer med at ødelægge den stortopstillede udstilling, og ingen ved umiddelbart, hvem ophavsmanden til konflikten er. Som den opsøgende journalist Christmas er, prøver han at finde ud af, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Snart står Vini og Christmas ansigt til ansigt med vold, utryghed og nødvendigheden af en bodyguard.
 
Ole Hyltoft formår med et farverigt persongalleri at gøre historien spændende. Dog må jeg sige, at bogen er en langsom starter. Den bliver ikke en ”sidevender” fra starten af. Jeg sad længe og ventede på, at introduktionen af personerne skulle slutte, så historien kunne starte for alvor. Men da historien først vågnede op til dåd, var jeg solgt. Nu kunne jeg leve mig ind i historien og se personerne for mig. Tejs Lauenborg, Vinis far, som er arkitekt, er min favorit. Denne ildsjæl, som på trods af sin høje alder står op hver dag og lever et stille liv, som det passer ham bedst. Han tegner huse og andre bygninger, fordi han ikke kan lade være. Så elsker man virkelig det, man laver. Samtidig er han også en drømmer. Det at han har en kat ved navn Eigtved, der er opkaldt efter arkitekten bag Amalienborg, siger meget om hans drømme, ambitioner og alsidighed. Han lever, som han lyster, og det er både beundringsværdigt og livsbekræftende.
 
Med Københavnerpigen og journalisten har Ole Hyltoft skrevet en kommentar til det danske samfund, som det ser ud anno 2013. Bogen berører aktuelle problemstillinger om religion, frihed til forskellighed, tolerance og personlige grænser. Hermed er det lykkes at skrive en bog, der er relevant læsning for de fleste, og som med sine problemstillinger giver stof til eftertanke. Den er på en og samme tid højaktuel og tidløs. Og selvom den kaldes en københavnerroman, kan den læses af alle; identifikation er nemlig ikke en mangelvare i dette nutidige Danmarksbillede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar