mandag den 25. marts 2013

Caroline Bergvall i eksperimenterende oplæsning

Reportage fra oplæsning til seminar om Art Writing, onsdag den 13. marts
Af Gine Præstgaard Sølvsten 

Foto: Tanne Schlosser Søndertoft

Mathias Kokholm, kunstnerisk leder på Seminar Art Writing, gjorde i sin introduktion og igangsættelse af seminaret opmærksom på, at der indenfor art writing er tale om typer af kunstværker, der ikke kan indplaceres i den kategorisering, vi normalt anvender i beskrivelsen af kunst. Ligeledes præsenterede Caroline Bergvall sine værker på en måde, der bekræftede tanken om at undgå enhver form for kategorisering.


Art Writing kan forekomme som et noget diffust begreb for den uindviede. Det var derfor belejligt, at Mathias Kokholm valgte at introducere Art Writing-seminaret med en præsentation af de tanker, der lå bag nødvendigheden af at afholde et seminar, som det, der fandt sted onsdag til fredag, dels i Kunsthal Aarhus dels på Godsbanen.

Placeringen for onsdagens seminar var Kunsthal Aarhus, der fungerer som center for nutidig kunst. Det var derfor nærliggende at placere et seminar om art writing her, da denne disciplin - hvis man kan tale om en sådan - forsøger at sætte fokus på nye muligheder for tekstens udfoldelse som kunst.

Selve seminaret fandt sted i et stort, lyst lokale og dannede således en imødekommende ramme for selve scene-optrædenen, mens der var udstillinger at kigge nærmere på i de tilstødende lokaler.

Da Caroline Bergvall gik på scenen, mærkede man tydeligt, at hendes kunst undviger at blive sat i bås. Bergvall indledte nemlig sin præsentation med en oplæsning af, hvad hun selv betegnede som en sang om kroppens artikulation, kredsende om hovedpersonen Dolly. Første del af sangen udmøntede sig primært i lyde, der, som Bergvall forklarede, havde til formål at udtrykke anatomien som ”grammar of the body”. Herefter vekslede sang-oplæsningen over i mere lige-ud-af-landevejen prosa.

Karakteristisk for Bergvalls oplæsning var en stor grad af variation, forlængelse af stavelser, man ikke havde forventet, der skulle forlænges, samt til tider en næsten syngende intonation. Sidstnævnte gjorde sig især gældende i det digt, Bergvall senere læste op, hvor hun bl.a. gentog sekvensen ”Piano. Symbols. Drums. Piano”, og som jeg desværre ikke fangede titlen på, grundet Bergvalls karismatiske speed-talk. Talestrømmen vidnede om engagement, men bevirkede samtidig, at den formidling af egen praksis, der også udgjorde en del af Bergvalls foredrag, blev en anelse utilgængeligt for tilskuerne.

Vi nåede også at få en smagsprøve på Bergvalls værker, som de tager sig ud i kombinationen af visuelle effekter og tekst, hvor oplæsningen af ét ord ad gangen, poppende op på en skærm synkront med selve oplæsningen, benyttedes til at eksperimenter med forholdet mellem flamsk og engelsk. Ligeledes fortalte Bergvall om sine eksperimenter med bogstaver fra middelalder-engelsk. Bogstaver, der længe har været forsvundet fra det engelske sprog.

Forandringer af sproget kan iflg. Bergvall have en politisk agenda. Hvordan denne politiske agenda konkret udfolder sig, stod dog mindre klart for tilhørerne. Bergvall havde nemlig - både i præsentationen og i de enkelte kunstværker - et fokus, der var så tæt fokuseret på det æstetiskes detaljerede mikro-plan, at det for tilskueren også blev denne skåret-ind-til-benet-udformning, der gjorde det største indtryk. Fx i Bergvalls arbejde med ét enkelt bogstavs funktion. Denne detailmæssige tilgang overskyggede, hvorvidt der lå overvejelser om sproghierarkier, eller sågar nationale hierarkiseringsprocesser, bag. At der for Bergvall forefindes sådanne overvejelser, kom hun selv ind på, men om hun dermed forsøger at kommentere en konkret politisk situation, måtte for tilhøreren stå ubesvaret hen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar