mandag den 25. februar 2013

Hverdagens glorie

Anmeldelse: Kristín Marja Baldursdóttir "Fra hus til hus" Gyldendal
Anmeldt af Nicoline Thoning


Fra hus til hus er en roman, der priser det simple i alle ordets dimensioner. Den udfolder en fortælling om en ung kvinde, hvis hverdag synes at være opslugt af simpelhed og cirkularitet. Velvidende om, at et job er en velsignelse for en uuddannet kvinde, arbejder hun som rengø-ringshjælp, drømmende om et smukt liv magen til dem, der leves i de huse, som hun vandrer imellem.

Den unge kvinde, Kolfinna, indkapsler det simple i romanen, gennem den naive uvidenhed, som slører hendes syn på tilværelsen, hvilket udspringer af en opvækst i den laverer middel-klasse, samt et trivielt arbejdsliv som ufaglært. Hendes hverdag drukner således i en opgivende dovenskab, imens hun svælger i selvmedlidenhed over at være arbejdsløs, single og nødsaget til at være bosat hos sin dominerende mor.

Men gennem jobbet som rengøringshjælp, vendes dette mindreværd til et nysgerrigt gåpå-mod. I takt med, at Kolfinna kommer længere ind under huden på de mennesker, hun gør rent hos, bevidstgøres hun ligeledes om sig selv, hvilket resulterer i en begyndende personlig udvikling.

Romanens stemme er humoristisk og underspillet på en forfriskende umiddelbar facon, hvor de evindelige konflikter mellem Kolfinna og hendes arbejdsgivere udstiller hende, samtidig med, at de, som fortællingen skrider frem, skaber hende som karakter.  Dette skal forstås på den måde, at hun i spejlingen af disse mennesker, hvis liv hun beundrer og begærer, skaber sig en identitet i kontrasten med disse, hvor hun både lærer, forarges og forundres.

Endvidere udvikles romanen på en sådan måde, at det hen mod slutningen afsløres, hvordan de fire mennesker hun gør rent hos, har en tæt relation, der har lider last under interne svigt og bedrag. At disse skæbner lige pludselig er knyttet sammen, blev et irritationsmoment for mig under læsningen, fordi det virkede så klichefyldt og letkøbt – det ødelægger lidt den simple banalitet, som romanen rummer så fint, for at samle trådende i noget storladet. Følgelig virker denne sammenfletning overflødig for mig, idet den tjener til at illustrere at de mennesker, hvis liv Kolfinna har misundt så inderligt, har lige så mange ridser i lakken som hendes eget- men den erkendelse indtræffer, efter min mening, både i læserens og Kolfinnas bevidsthed længe før ’trådene samles’.

Trods dette, må jeg alligevel give mig hen til en god fortælling, med en kompleks, sympatisk karakter, hvis personlige udvikling og de udfordringer hun møde på sig vej, kun kan få en til at trække på smilebåndet. Således følger læseren Kolfinna og hen-des små sejre i hverdagen, der til sidst kulminerer i en forkastelse af den jagt på lykke, kærlig-hed og rigdom, som hidtil har fyldt hendes bevidsthed, hvor hun i stedet finder hvile i sig selv og hverdagens glorværdige simpelhed, der, når alt kommer til alt, aldrig er så simpel, som den syner.                    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar