mandag den 17. december 2012

Julepost fra toppen af verden

Litterær artikel om J.R.R Tolkiens "The Father Christmas Letters" 
Skrevet af Julie Luna Bayer  


Hvordan bor julemanden mon deroppe på Nordpolen? Det spekulerede man sikkert ofte over som barn, men siden da er de overvejelser nok efterhånden gået i glemmebogen. Så er det godt at J.R.R. Tolkien kan genoplive fantasien og myterne.

I The Father Christmas Letters, som først blev udgivet i 1976, blot 3 år efter Tolkiens død, findes en række breve som julemanden skrev til Tolkiens i alt 4 børn, hver jul, i perioden 1920 til 1942. I virkeligheden var det nu Tolkien selv, der stod bag den nittenhundrede-og-noget år gamle julemands skriblerier. Men brevene var udformet, så de kunne narre selv det mest mistænksomme barn.

Omgivet af smukke illustrative tegninger, og altid lagt i ’nordpolskonvolutter’, sendt via ’alfebudbringer’ eller ’rensdyrpost’, fortalte disse mange breve om julemandens liv på Nordpolen.  Om hvordan hans hus er placeret lige ved siden af ’Nordpolen’, som egentlig bare er en stor (is)pæl som altså står i Nord. Om hans rensdyr, som kommer fra Lapland, men kan flyve så hurtigt at det burde hedde ’Rapland’. Om dybe, mørke kældre, stoppet til randen med alt det legetøj et barn kan ønske sig. Hvis der da ikke lige er nogen, der har lavet ravage, og fx oversvømmet gaverne, fordi han faldt i søvn i badekarret.

For julemanden er nemlig langtfra alene. Hos sig har han sin bedste ven, og Nordpolens måske største ballademager; Nordpolsbjørn. Udover episoden med badekarret, så er det også Nordpolsbjørn der kommer til at knække Nordpolen (julemandens hue var blæst op på dens top), så den falder igennem taget på julemandens hus og de må flytte i et nyt. En anden, ekstra blæsende, jul, får han spredt og blandet alle julemandens breve sammen, fordi han ’lige vil have lidt frisk luft ind af vinduet’. Et tredje brev beretter om en jul, hvor han sætter gang i 2 års beholdning af nordlys-fyrværkeri. En rystelse så grum, at manden der sidder i månen falder ud og må restituere sig hos julemanden. Nordpolsbjørn giver tit sit besyv med i brevene. Selvom han ikke staver så godt.

Derudover er huset altid fuldt af forskellige typer gæster. Nordpolsbjørns nevøer Paksu og Valkotukka, snemænd, alfer, nisser og trolde. Sidstnævnte er dog slet ikke velkomne, men har slået sig ned i nogle nærliggende grotter, og det kommer til drabelige kampe med dem henover årene.

Allerede mange år før Hobbitten (1937) og Ringenes herre (1954) udfolder Tolkien således sin strålende fantasi. Brevene er en skøn kombination af de traditionelle myter og hans egne vittige ideer. Mange har dog også påpeget tidlige elementer af Tolkiens univers. Bl.a. optræder der elementer af både et goblin- og et elveralfabet. Man mindes desuden (halv)bjørnen Beorn i Hobbitten, og endelig er der flere der ser en Gandalf afspejlet i Father Christmas.

Ligesom Hobbitten senere blev det, blev disse breve læst op for Tolkiens børn, fra da den yngste, John, var bare 3, til da de næsten alle var voksne, og kun yngste Priscilla gad skrive til julemanden. Men på det tidspunkt var krigen for længst blevet et opslidende faktum for både julemanden og Tolkien.

Det skal man dog ikke være ked af, for med julemandens ord: Vi beholder altid gamle venners gamle numre og deres breve, og sidenhen håber vi på at kunne komme tilbage, når de er vokset op og har egne huse og egne børn.

Note: The Father Christmas Letters  blev nyoversat til dansk i 2006 hos Gyldendal, i en længere og flottere udgave end tidligere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar