mandag den 26. november 2012

Mennesket lever ikke af brød alene

Af Anne Skov Thomsen 

Foto: Ditte / The Food Club

Vi har aldrig interesseret os så meget for mad som nu: tv-køkkener, konceptrestauranter og kendiskokke, madblogs og madmagasiner, kagekonkurrencer og kogebøger, diverse dogmatiske diæter – madens op-mærksomhedsfelt er ekspanderet med eksplosiv kraft de senere år!

 - Men hvorfor skulle MAD være interessant at læse om på et litteratursite som Littuna?
Jo, mit ærinde her vil være et forsøg på at manifestere nogle refleksioner over, hvordan mad fra at være et mere eller mindre fysisk behov er gået hen og blevet et æstetisk anliggende. Hvordan mad ikke længere bare er et spørgsmål om mæthed og ”det smager godt/dårligt”, men tværtimod en ganske raffineret – ja, kunstart.

Madbloggeren – en undergrundskunstner

Et fænomen, der i helt særlig grad har både udviklet og formeret sig de senere år, er de hundredetusindvis af madblogs, der florerer på nettet, og det er da også her, jeg vil finde belæg for min påstand om maden æstetiske udvikling.

Hvis man tager et kig rundt på disse blogs, bliver man nemlig hurtigt klar over, at det for rigtig manges vedkommende ikke ’bare er opskrifter’. Det er i lige så høj grad en personlig stil, der præsenteres af de ofte meget personligt fremstillede blogs. Akkurat som en kunstner genkendes på sit særlige udtryk eller sin specielle stil, signalerer layout, fotografier og hvad man kunne kalde bloggerens ’mad-etik’ (fx vegetarisme, low-carb etc.) et kunstnerisk touch. Ligesom bloggingmiljøet får karakter af et eksperimentelt og gensidigt inspirerende undergrundskunstnermiljø.

Foto: Ditte / The Food Club

Æstetisering af maden

Antallet af blogs og øvrige madfænomener, som listet indledningsvis, vidner desuden om et gigantisk publikum, der forholder sig til dem. Man kan selvfølgelig pege på det øgede fokus på sundhed og livsstil, der også præger vor tids madkultur som forklaringsmodel, men jeg vil argumentere for, at hvad der også i høj grad drager denne talrige interesse er, at vi opnår en form for æstetisk nydelse ved maden. Åbenlyst ved den udsøgte smag – men dét i sig selv er nok ikke nogen revolutionerende nyhed.

Nej, det æstetiske opstår også i kraft af sammensætningen af komponenter; farver, former, strukturer, konsistenser og kompositioner. Fotografierne på blogs (fx The Food Club, se illustrationer) såvel som i kogebøger (fx Grønt Grundkøkken) tager sig på denne vis ud som rene malerier, der samtidig rummer en flerdimensionalitet, idet der er tale om et komplekst helhedsindtryk af det foreliggende visuelle og det bevidsthedstilførte taktile, duftelige og smagelige.

Jeg vil endda gå så langt som at påstå, at den nye madkultur repræsenterer en form for underliggørelse af de vante ingredienser. Opfindsomheden vil ingen ende tage i forhold til, hvad man kan bruge eksempelvis kedelige gammelkendinge som blomkål eller rødbeder til (pizzabunde og kager fx). Ved en sirlig dekonstruktion af vores automatiserede madvaner genopfindes og genopdages madvarer på ny i nye udformninger, kombinationer og anvendelser. Ligesom digterens leg med ord og poetiske dekonstruktion af sproget, der åbner vores øjne for nye betydningspotentialer.

Så når jeg påstår, at mad er et blevet et æstetisk anliggende, er det altså i set lyset af en opblomstrende madkultur, der betoner en skønhed i ædelsen og et øjenåbnende, verdensudvidende potentiale i en nyformuleret kunstart!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar