mandag den 1. oktober 2012

Halli! Hallo! Så er der nye firkantede vidundere fra Louis Jensen

Anmeldelse af Louis Jensens ”Halli! Hallo! Så er der nye firkantede historier”.
Forlaget Gyldendal. 144 sider, 250 kroner. Illustreret af Lilian Brøgger.


Anmeldt af Ditte Obeling. 

Coverbillede. Illustration: Lillian Brøgger

Louis Jensen fortsætter serien af firkantede historier med hundrede nye vidundere, der ganske vist er skarptskårne og firkantede i deres form, men langt fra firkantede i deres indhold. Historierne er intet mindre end små lykkelige eksplosioner af liv, der både blomstrer op, når historierne med Andersenske personificeringer skaber liv de mærkværdigste steder, så vel som når læseren overraskes ved historiernes pludselige u-vendinger, der afslører metaforer som virkelighed og døde genstande som levende.

En syv hundrede og tyvende gang mødte jeg den frygtløse and, som tillige var en lidenskabelig pianist. Slog der flammer op fra klaveret når han spillede? Yes! Gik der ild I hans fingre? Dobbelt yes! Og hvad stegte jeg til aftensmad på det brændende klaver? Såmænd en flæskesteg og ti røde pølser.

Om man så er voksen eller barn, er det fuldkommen umuligt ikke at smile, forundres og filosofere sammen med forfatter og figurer undervejs i bogen. Louis Jensen skriver med varme og humor om den frygtløse and, den musikalske mund, det hemmelige bjerg, det kloge træ, den klagende and, og igen om flere ænder, katte, hunde og prinsesser, blomster og græsstrå, og han skriver om forfatteren, der havde en stor hammer liggende på sit skrivebord til svære, genstridige tekster. Men han skriver også på smuk, enkel og poetisk vis om tungere emner som livet, kærligheden, døden og Gud.

En syv hundrede og første gang bad min kæreste om et bevis på min kærlighed. Hug din kats hale af! Hun lagde øksen på dynen foran mig. Det gjorde jeg. Så lo hun og gik sin vej. Jeg græd, men katten omfavnede mig. Katten tilgav mig. Månen og den grønne skov så det. Jeg er ham, der ingenting ved.

Værket anvender en barnlig logik, der nok skulle kunne få selv den mest dannede akademiker til at slippe alle tøjler og gå med på den værste. Forundringen over de mest absurde spørgsmål bliver med et smil taget alvorligt, og tankerne flyder med en barnlig nysgerrighed ud over siden, hvor den når ud til barnet i læseren – om han eller hun så går i folkeskole eller læser på universitetet.

“Halli! Hallo! Så er der nye firkantede historier” er spækket med hundrede fantastiske læseoplevelser, som du med stor fornøjelse kan læse igen og igen for dig selv, eller – hvis du har brug for et skalkeskjul for at anskaffe denne vidunderlige bog – med stor succes vil kunne læse op for dine yngre bekendtskaber. Det er en bog, der i sin humor og tyngde myldrer med liv og sprudler af vitalitet, når store og små væsner og emner præsenteres og får liv. Hver eneste historie er unik, det bliver på intet tidspunkt kedeligt eller trivielt, og Lilian Brøggers tilhørende illustrationer er intet mindre end fænomenale.

Det er en bog, der kan læses igen og igen. Og igen. Hvis du da ellers kan få armene ned. Jeg kan ikke.

En syv hundrede og tolvte gang om natten mens jeg sov, plantede Gud en blomst i min have. Den hed Lilleste Fineste. Den så på mig og fortalte uden ord, at alting var godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar