mandag den 17. september 2012

Krimilitteraturens diva - bagom Jussi Adler Olsen

Artikel om Jussi Adler Olsen i anledning af hans optræden ved Vild med Ord 2012. 
Skrevet af Mie Møller Nielsen. 

 
Alle kender, eller har hørt om, Jussi Adler-Olsen og hans efterhånden imponerende krimiudgivelser. Ved bogmesser er han en sikker salgsvare, ved krimimessen i Horsens var han på scenen til interview, og nu også for nylig til arrangementet Vild Med Ord i Ridehuset i Aarhus blev han udspurgt om det aspekt af sit forfatterskab, at være en eksportvare til udlandet. For uanset om man er til krimigenren eller ej, så kommer man ikke udenom, at Jussi efterhånden er blevet rimelig stor på den danske litteraturscene indenfor krimigenren. En sådan storhed kommer dog ikke af sig selv. Vi skal bag kulissen!


Jussi blev første gang udgivet i 1984, men slog for alvor igennem med sin roman Alfabethuset i 1997, hvor det sidenhen er forblevet indenfor romangenren, at han har udviklet sit forfatterskab. I 2007 skrev han Kvinden i buret, og debuterede dermed på krimifronten. Det er sidenhen blevet til fire bøger i serien om afdeling Q som de gennemgående figurer.


Hvad der tit bliver overset i forbindelse med en succesforfatter, overskygget af begejstringen for den nyeste roman, er hele maskineriet bag forfatteren. For Jussi udgiver, redigerer, gennemlæser og trykker jo ikke sine bøger selv. Bag krimiforfatteren findes forlaget. Politikens Forlag. Og de mærker især, hvad det vil sige, at være forlag bag en eksportvare som Jussi.

Charlotte Weiss, forlagsredaktør på Politikens Forlag, var mandag d. 10. september på besøg hos det nye kandidathold på Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, for at fortælle om forlaget, briste nogle illusioner og desuden informere om hele processen bag en udgivelse. Som eksempel på nogle af de mere drøje processer indenfor udgivelsesfesten, fremhævede hun her Jussi og hans seneste roman, den femte i serien om afdeling Q, Marco effekten. Charlotte Weiss fortalte her, hvordan deadlines, international succes og reservering af trykkemaskiner tit var en ond cirkel af spørgsmål, der alle manglede et svar. For Jussi, med sin femte krimibog, var deadlinen for indsendelsen i foråret.

Eftersom at Jussi er så stor et fænomen på Politikens Forlag, har han visse rettigheder (i andre medier også kaldet for divanykker.) Weiss nævnte her blandt andet, at Jussi har bedt sig fredet fra andre redaktører, og derfor kun har kontakt og snakker manuskript med en enkelt af redaktørerne. Denne redaktør er dermed fredet fra andre opgaver så længe Jussi gør krav på hende, samt hun er stillet således til rådighed, at hvis han pludselig skulle finde på at dukke op med noget, skal hun smide det hun har i hænderne, for at kunne være der for ham.

En anden ting hun nævnte var, at Jussi, grundet sin store internationale succes, i denne omgang har overskredet sin deadline, på grund af pr-arbejde for sit forfatterskab rundt omkring i Europa. Jussi er udgivet på 25 sprog, og har i denne omgang tilbragt meget af sin tid i Tyskland, hvilket har givet forsinkelse på den nyeste roman. Weiss fortalt her, hvad det helt præcis havde af konsekvenser for forlaget. For det første var der en masse administrativt, hvilket involverede den reserverede Jussi-redaktør, opkald til diverse bogklubber om forsinkelse i forhold til bogklubtilbud, kontakt til aviser og andet presse.

For det andet drejede det sig om selve udgivelsesprocessen – fra at få bogen ind, til at den bliver trykt, går der fra 4-8 uger. Dette har konsekvenser for den maskine, som forlaget i overensstemmelse med deadlinen, har haft reserveret særligt til udgivelsen af Jussis femte krimiroman. Weiss fortalte det således, at når de ringer og reserverer en maskine, kan de have reservation på den i ti dage. Derefter koster fortsat reservation 5000kr per dag selve trykkeprocessen er forsinket, og eftersom Jussis bøger bliver trykket i så store oplag, kan maskinen ikke benyttes til andet udgivelse, hvis det nu skulle vise sig, at han dukkede op dagen efter.

Dette fører til det tredje aspekt, nemlig Jussi’s privatliv. For hvordan kan man skrive slutningen på sin bog, når alt omkring en er præget af familiefest, rejser, promovering, interviews og ikke mindst også pres fra ens forlag? Den guddommelige inspiration må da lade vente på sig… sammen med resten af et krimihungrende Danmark (og nu også Europa).
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar