mandag den 30. april 2012

Forsømt avantgarde

Reportage fra Lyd+Litteratur tirsdag den 24. april 2012 skrevet af Mette Christensen

Lyset er dæmpet i det tidligere Musikcaféens nye lokaler på Godsbanen og på trods af, at indgangen til Radar – byens nye gamle spillested – er svær at finde i det forsatte byggeplads-tangerende terræn omkring Godsbanen, så blev vi, da vi nåede frem, mødt med veloplagt betjening i baren, caféborde, tændte stearinlys og en hyggelig og intim stemning. 


Det halvmørke lokale er kun halvt fuldt og de fremmødte har placeret sig spredt ved de små borde foran scenen. Vi er til Lyd+Litteratur Festival: Navnet kræver ikke de store krumspring i yderligere introduktion, men lad mig fortælle, at det er en festival for spændingsfeltet mellem lyden og litteraturen, der finder sted i et samarbejde mellem Geiger Records og Litteraturen på Scenen og som foregår både i Aarhus og København. I Aarhus har festivalen kørt henover fire aftner på Radar.

Publikum, en udsøgt flok der har trodset forårsregnen og byggepladsen, summer i spænding over aftenens program og nogle må uvægerligt føle skuffelse, da det bliver annonceret, at Lars Skinnebach har aflyst. Heldigvis er der stadig andre spændende indslag på programmet: Lotte Anker og Ikue Mori med improviseret lydkunst til Ursula Andkjær Olsens digte og svenske Hans Appelqvist.

Lotte Anker og Ikue Mori kunne med deres lydkunst have givet Ursula Andkjær Olsens digte en rumlighed, især hvis digtene havde været læst højt midt i de to kvinders skyggefulde lydmalerier, men digtene var i stedet blæst op på et lærred med en projektor. Lod man digtene fylde sin bevidsthed, kunne man mærke, hvordan lydsiden havde potentiale til, at gøre dem tilstedeværende, men i min optik forblev digtene i deres tidslighed, mens musikken forblev i sin rumlighed og sammensmeltningen udeblev.

Alligevel mener jeg, at grænsefeltet mellem lyden og litteraturen er værd at udforske og eksperimentere med, fordi disse tværæstetiske universer kan danne grobund for ny erkendelse. Hos den næste kunster, Hans Appelqvist, var det lydlige eller musikalske element det mest dominerende, mens det fortællermæssige, lidt søgt måske, blev repræsenteret af den film, der var lavet til hans musikalske udgivelse, som blev afspillet i baggrunden, igen på det hvide lærred. Dette gav hans kunst et medialiseret udtryk, men i min optik manglede det litterære aspekt i hans performance.

Det er dog ikke svært at lade sig forføre af Lyd+Litteratur festivalens vovede og stemningsfulde symbioser af ord, lyd, billeder og musik. Det er kunstfænomener, der i høj grad åbner rum for fascination og refleksion hos publikum.

Typisk Aarhus, sagde min veninde om det ringe fremmøde til festivalen, folk vil så gerne være avantgarde, men når de får muligheden for det, så dukker de ikke op. Jeg måtte erklære mig enig, et ord som hyklerisk bød sig straks til på min tunge. Lyd+Litteratur festivalen har været virkelig godt annonceret i år og det er vanskeligt at forstå, hvorfor byens litterære miljø, der i øjeblikket emmer af nye initiativer og nyt sammenhold, ikke i højere grad bakker op om en spændende og eksperimenterende tværæstetisk festival som denne og lader sig opsluge af litteraturens lydsider i stedet for den silende forårsregn på en tirsdag aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar