mandag den 25. juni 2012

En forrygende formfest

Anmeldelse: Jennifer Egan: Når tæskeholdet banker på, Klim. Anmelder: Nicoline Thoning. 


Værket er et forrygende eventyr i romanformens mangfoldige muligheder, hvor de to hovedingredienser er enorme spring i tid og vekslende fortællerinstanser. Det er en roman om livet, om at tiden er et tæskehold der banker på - når man mindst venter det. Den rummer en harmonisk balance mellem ungdommens naive gåpåmod og alderdommes bagklogskab, hvor man mindes om, at livet er en rejse fra A til B, hvor tiden ikke nødvendigvis har gjort os klogere.

Romanen er centreret om stjerneproduceren Bennie Salazar og hans assistent Sasha. Bennie, der med guldflager i kaffen, prøver at genvinde sin potens, som han har mistet som konsekvens af sin skilsmisse og Sasha, som man først gang møder hos sin psykolog, i færd med at erkende og reflekterer over sine problemer som kleptoman. Det er blot et lille flig af de to karakterer, der bliver præsenteret i de to indledende kapitler, hvilket gør at man som læser bliver kastet hovedkulds ind i deres turbulente liv, hvis kompleksitet man kun kan gisne om. Disse kapitler peger i deres åbenhed ud i resten af romanen i en søgen efter en kontekst, der kan afsløre Sasha og Bennies vej fra A til B, og alt det som gemmer sig imellem.

Det er i fragmenterne at karaktererne bliver til, idet romanen krydsklipper mellem et utal af venner og familiemedlemmer, der alle, på en eller anden måde, har tilknytning til Sasha og Bennie, samt de miljøer der har spillet en rolle på deres vej gennem livet. Hvert nyt kapitel indeholder således en ny fortællerinstans og et spring i tid, hvilket bevirker, at det bliver læserens egen opgave at indsamle alle de frigivne delinformationer, der tilsammen skal skabe en helhed. Følgelig synes kapitlerne at mime novellens form, hvor hvert kapitel rummer en skelsættende begivenhed og fungerer næsten som en lukket enhed, idet dets sammenhæng til de omkringliggende kapitler er ukommenteret.

De tidslige spring er et greb, der er medvirkede til at involvere læseren i en aktiv skabelse af betydning, samtidig med at læserens nysgerrighed hele tiden pirres i kraft af det uafslørede. Dertil kommer det, at anvendelsen af fortællerinstansen er et af bogens blændende kvaliteter. Man præsenteres blandt andet for en alvidende fortæller, der på en næsten guddommelig facon afslører dele af den fremtid, karaktererne går i møde, som en lille sidebemærkning til den fortælling, der egentlig er omdrejningspunktet. Man møder en reporter, hvis ustyrlige tanker arrangeres i et fodnotesystem, hvilket fremskriver en humor, man som læser kun kan prise. ”Tæskeholdet banker på” er en charmerende og velskrevet roman, der i sit uforudsigelige formeventyr skildrer menneskelivet med humor, varme og alvor.                   
                                        

Ingen kommentarer:

Send en kommentar