mandag den 14. maj 2012

Leth'ere poetisk beruselse ved Kapsejladsen 2012

Reportage fra Jørgen Leths tilstedeværelse ved Kapsejladsen 2012 skrevet af Anne Skov Thomsen

Som vi sidder her, en lille klynge på et par tæpper mellem 25 000 andre øldrikkende sjæle med rundstykker og pålægschokolade i mavesækkene, er det forbløffende lidt, vi hører til den næsten sagnomvundne Hr. Leth, der indleder med at understrege, at han har glædet sig til at formidle denne begivenhed for os. Gennem Kapsejladsens bestialske lydmur bryder bare få sætninger som:


Det må jeg sige..
Søstrene får mange pluspoint hos mig. Vældig godt!
Vilde piruetter deroppe!
… Er det tilladt?
Vidunderlige scener!

Men der findes åbenbart folk, hvis tale simpelthen er poesi. Folk, som kan åbne munden og lade strømme, hvad der falder dem ind. Og så er det poesi.  
Ikke så meget i ordene som i intonationen, stemmeføringen, musikken.
Der findes åbenbart folk som Jørgen Leth.

Jørgen bryder lydmuren og formidler på et højere plan.
Og det er jo ikke, fordi han som sådan har en pragtfuld stemmekvalitet. Lidt nasal, ville man vel kalde den. Og den let drævende accent i tæt parløb med en mærværdig, bogstavnær udtale gør det jo ikke bedre – eller gør det?
 
Der er noget snigende over Jørgens tale, som gør, at man lytter. Ikke nødvendigvis til en dybere mening – hvis der da er sådan en – men til talens blotte musik, som sniger sig ind i øret på én og åbner for en anden lydhørhed. Tag bare den blotte klang af navnet Apollonia
Jørgen er æstetiker, ingen tvivl om det. Og kan han tilføre bare lidt af den æstetik til en begivenhed som Kapsejladsen, så er der endnu håb for verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar