mandag den 14. maj 2012

Hårdtslående familiehemmeligheder i hyggelig homo-ramme

Reportage fra foredrag med Leonora Christina Skov på Åby bibliotek onsdag d. 2. maj skrevet af Ditte Obeling. 


Det var ikke en mørk og stormfuld nat. Igennem byens gader hørtes ingen ånders hæse hvisken i vinden, ingen kulsorte katte jamrede i byens baggårde, og den aften hørte jeg heller ikke den hæse knirken fra en sortgitret jernport med snirklede mønstre, da jeg trådte ind på Åby Biblioteks parkeringsplads. Intet gods. Intet slot. Umiddelbart ingen gotik i sigte. Alligevel – trods den skyfri himmel og solstrålerne, der havde flimret igennem luften hele dagen – var der lagt op til en aften i gotikkens, skyggernes og familiehemmelighedernes tegn
, da vi klokken syv satte os i en halvcirkel omkring den gotiske forfatter Leonora Christina Skov, for at høre hende berette om sit forfatterskab – og sit liv.

Ældre mennesker blandede sig med unge i mængden. Forskellige som vi var, samlede vi os om forfatterinden, der med sine højhælede guldsko, mørke krøller og rødmalede læber fremstod tjekket  og afklaret på den grønne scene. Efter bibliotekarens korte introduktion tog forfatteren selv over og fortalte meget indlevende og klart om sit liv, sin udvikling, sin kærlighed og sit forfatterskab. At Leonora har fundet en forkærlighed for temaer som familiehemmeligheder, det fortrængte og det skjulte, kan ikke undre nogen, når man hører hende fortælle om sit liv.

Leonora Christina Skov voksede op i Helsinge – en snæver ramme, der ikke kunne rumme hende. Som 19-årig flygtede hun derfor til København, hvor hun fandt en ny frihed, der også betød, at hun ikke længere behøvede at gemme sin homoseksualitet. Da hendes mandlige kæreste en dag lagde en seddel på bordet med navnet på en bar og sagde: “Tag derind. Jeg har ringet til Landsforeningen for bøsser og lesbiske. De mener, at du bør tage derind,” tog hun springet. Et spring, der fik konsekvenser. Forældrene talte ikke med hende i syv år. Derfor er Leonora Christina Skov den dag i dag heller ikke bange for at stå frem og sige, at alle problemerne ikke er løst. Hverken angående homoseksuelles rettigheder eller kvinders rettigheder. Der er lang vej endnu – og her er en kvinde, der tør sige det.

Foredraget var en medrivende mosaik af vedkommende selvbiografiske fortællinger og litterære refleksioner om forfatterskabet; her i blandt emner som den gotiske roman, tvillingebilleder, fortrængninger og familiehemmeligheder. Herefter var det tid til en pause, hvor deltagerne kunne træde bag om den grønne scene og se arrangementets ramme i detaljer. LitteraturStedet på Åby Bibliotek dannede rammen om temaet homoseksualitet i litteraturen, som biblioteket har stablet på benene i samarbejde med frivilliggruppen Litterater til Låns. I denne ramme passede Leonora Christina Skovs foredrag ind. Ramme på ramme og lag på lag – et æskesystem i sig selv, der mimer et væsentligt træk ved forfatterindens seneste gotiske roman Silhuet af en Synder. I pausens hyggelige homo-ramme kunne man småsludre med andre deltagende i en åbenhjertig og afslappet stemning, omkranset af en udstilling med queer-tematiske bøger stillet op i kronologisk orden. Det hele blev peppet op med gratis kaffe og te og søde små røde nougat-hjerter, der mindede om, hvad homoseksualitet i litteraturen i virkeligheden bare handler om: Kærlighed.

Efter pausen indtog aftenens hovedperson scenen endnu en gang for at læse op fra sin kommende roman, der udkommer til efteråret. Færdigskrevet i Sankt Petersborgs mørke ensomhed kom den da endelig, friskprintet, til os læsere i et uddrag, der ganske generøst varede en halv time. Bagefter svarede forfatterinden nysgerrigt og engageret på alle vores spørgsmål.

Med opløftet sind og tummelumske tanker om familiehemmeligheder og sjælens dybeste mørkeste afkroge, blandet med kærlighedens og homoseksualitetens betydning for Leonora Christina Skov og  litteraturen generelt, kunne vi træde ud af bibliotekets brune æske. En æske, der som den yderste skræl havde dannet rammen om rammen om rammen om rammen. Rammer, der alle er nødvendige for forståelsen. Leonora Christina Skov er som person en livlig fortæller, der ikke kan forankres i én enkelt ramme. Her er hverken ”feminist”, ”gotisk forfatter”, eller ”rødlæbet betonlebbe” tilstrækkelige mærkater. Men sættes rammerne sammen i en sitrende blanding af gennemsigtighed og fast masse, træder billedet af en stærk og selvbevidst forfatterinde frem. En forfatterinde, der ikke er bange for at markere sig som kvinde, som debattør, som gotisk, som feminist, som lesbisk – som menneske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar