mandag den 14. maj 2012

Guddommelig inspiration eller hårdt arbejde?

Essay om skriveundervisning til børn skrevet af Mette Christensen. 

Forfatterdrømme og forfattervirksomhed er traditionelt omgærdet med uforbeholdent mange myter, der handler om, at bøger skrives i isolation: Forfatteren sidder alene på sit lille, uopvarmede loftkammer og helliger sig skriveriet og sin guddommelige inspiration. Myterne handler om, at forfattervirksomhed ikke er noget man kan lære sig, men en evne der skal vise sig for én gennem indsigt og klarsyn. De fleste har vel eksempelvis hørt historierne om J.K. Rowling, der fik ideen til samtlige Harry Potter bøger fra det ene øjeblik til det andet, da hun sad i et tog på vej til Kings Cross Station.
Og historierne om, hvordan hun skrev bøgerne på caféer, fordi hun ikke havde råd til at betale varmeregningen derhjemme. Sådan nogle historier puster til de forfattermyter, der dominerer vores opfattelse af faget: Forfattervirksomhed er ikke noget, man kan lære sig. Problemet er blot, at disse myter dels afholder mange fra, at kaste sig over forfatterdrømmen og dels giver et falsk indtryk af, at forfattervirksomhed hverken kræver øvelse eller disciplin.

For tiden er vi dog vidne til et begyndende opgør med disse dominerende forfattermyter. Blandt voksne forfatteraspiranter spiller forfatterskolen naturligvis en stor rolle i dette opgør, men ligeledes forskellige højskolers meget besøgte skrivekurser og skrivelinjer. Tankegangen om, at talent kan trænes og fremelskes vinder langsomt, men sikkert, indpas i feltet. Et af de initiativer der, i min optik, er mest forfriskende er ikke et tilbud til voksne forfatteraspiranter, men derimod et tilbud til børn, som efter min mening har manglet ligeså længe, der har eksisteret fritidstilbud til børn og unge. I en række af landets kommuner er man nemlig begyndt at etablere og udbyde skrivekurser for børn og unge med forfattere og litteraturstuderende eller litteraturuddannede som undervisere.

Dette sker fordi, man er blevet mere og mere opmærksom på, at mange børn og unge simpelthen bare brænder for at skrive historier, ligeså meget som de brænder for at læse de mange børne- og ungdomsbøger de præsenteres for gennem deres skolegang. Men det sker også ud fra tanken om, at hvis børn, via fritidstilbud, kan tilegne sig færdigheder i klaverspil eller billedkunst – hvorfor skal de så ikke også kunne tilegne sig færdigheder i skrivekunsten? Det kan ikke være meningen, at disse børn og unge skal sidde alene med deres passion og ikke have mulighed for, at udvikle deres talent, få kompetent undervisning og øve sig, blot fordi, at de har valgt, at male billeder med ord frem for med de strittende pensler i formningslokalet.

Det er en myte, at det ikke kræver øvelse at kunne skrive godt – og der er vel ingen der, når alt kommer til alt, vil påstå, at litteraturen blot er den eneste kunstart, der ikke kræver øvelse? Det skrevne ord har stået udenfor fritidstilbud til børn og unge i årtier og det kommer til at tage tid, at blive ligeså etableret som eksempelvis instrumentundervisningen. Der er dog håb for at litteraturen og den litterære produktion med dette initiativ har fundet et nyt og væsentligt ståsted i samfundslivet, nemlig hos nogle af dem, der elsker den allermest trofast: Børnene.

På den måde får det sociale aspekt og den gensidige udveksling af idéer og erfaringer også en større plads i forfatterfeltet og bevidstheden om, at det skrevne ord er en egenskab, man kan tilegne sig gennem hårdt arbejde, kan være med til at give forfatterfaget en mere synlig og tilgængelig karakter. Det i sig selv kan gøre forfatterdrømmen mere legitim i sociale sammenhænge. Nogle vil gerne være rockguitarister, de kan gå til guitar, men nu får dem, der gerne vil være forfattere også et sted at gå hen og foretage sig noget konkret for at få drømmen til at blive til virkelighed.

I øjeblikket er der på Aarhus Billed- og Medieskole åbent for tilmelding til næste sæsons forfatterskoleforløb for 12-15-årige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar