Lad dansk kultur være dansk kultur

- et nutidigt billede af kunst, krig og kærlighed 

Anmeldelse: Ole Hyltoft "Københavnerpigen og journalisten", Hovedland 2013

Anmeldt af Vicki Kragh Pedersen

Dette er den tredje og sidste af Ole Hyltofts tre københavnerromaner. Den kan dog sagtens læses uafhængigt af de første to romaner.

Københavnerpigen og journalisten handler om Vini Lauenborg. Hun er omkring de 50 år, har to voksne børn, er fraskilt og arbejder som departementschef i Kulturministeriet. Som barnebarn af en kendt hofmaler og datter af en kendt arkitekt står Vini for at indsamle værker til en udstilling, som skal hylde disse to kunstnere. I den forbindelse møder hun ved et enkelt tilfælde journalisten Christmas Vingaard, som er indehaver af et billede, der er malet af hendes farfar, den kendte hofmaler William Lauenborg. 

 

Vini og Christmas begynder herefter at støde ind i hinanden på må og få og opdager hen ad vejen, at deres to verdener ikke ligger så langt fra hinanden, som de først troede. Men i det nære miljø lurer en uventet konflikt, der truer med at ødelægge den stortopstillede udstilling, og ingen ved umiddelbart, hvem ophavsmanden til konflikten er. Som den opsøgende journalist Christmas er, prøver han at finde ud af, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Snart står Vini og Christmas ansigt til ansigt med vold, utryghed og nødvendigheden af en bodyguard.

 

Ole Hyltoft formår med et farverigt persongalleri at gøre historien spændende. Dog må jeg sige, at bogen er en langsom starter. Den bliver ikke en ”sidevender” fra starten af. Jeg sad længe og ventede på, at introduktionen af personerne skulle slutte, så historien kunne starte for alvor. Men da historien først vågnede op til dåd, var jeg solgt. Nu kunne jeg leve mig ind i historien og se personerne for mig. Tejs Lauenborg, Vinis far, som er arkitekt, er min favorit. Denne ildsjæl, som på trods af sin høje alder står op hver dag og lever et stille liv, som det passer ham bedst. Han tegner huse og andre bygninger, fordi han ikke kan lade være. Så elsker man virkelig det, man laver. Samtidig er han også en drømmer. Det at han har en kat ved navn Eigtved, der er opkaldt efter arkitekten bag Amalienborg, siger meget om hans drømme, ambitioner og alsidighed. Han lever, som han lyster, og det er både beundringsværdigt og livsbekræftende.

 

Med Københavnerpigen og journalisten har Ole Hyltoft skrevet en kommentar til det danske samfund, som det ser ud anno 2013. Bogen berører aktuelle problemstillinger om religion, frihed til forskellighed, tolerance og personlige grænser. Hermed er det lykkes at skrive en bog, der er relevant læsning for de fleste, og som med sine problemstillinger giver stof til eftertanke. Den er på en og samme tid højaktuel og tidløs. Og selvom den kaldes en københavnerroman, kan den læses af alle; identifikation er nemlig ikke en mangelvare i dette nutidige Danmarksbillede.

Når det skrækkelige alligevel sker

Anmeldelse: Erlend Loe "Fvonk"
Anmeldt af Ditte Obeling 

Har man læst andet fra Erlend Loes forfatterskab, kender man ham med al sandsynlighed som den humoristiske og samfundskritiske forfatter, der med sin simple naivisme rammer knivskarpt ikke alene der, hvor det gør allermest ondt på samfundet, men også der hvor individet rammes og kommer i krise. Med Fvonk viderefører forfatteren af bl.a. Doppler og Naiv.Super stilen, idet han skriver sig ind til kernen af en verden, der er faretruende nær ved at miste al sin nærhed og menneskelighed, og et Norge hvis selvforståelse og menneskesyn er rystet efter Utøya-tragedien og dens demonstration af ondskab.

Nellies bog

Anmeldelse: Niels Frank "Nellies bog" Gyldendal 2013
Anmeldt af Anne Skov Thomsen 

Niels Frank, der siden 1985 har floreret i dansk litteratur som digter, har nu fået sin romandebut – og hvilken! Sjældent har jeg på samme måde følt mig så både rørt, udfordret og underholdt af et litterært værk.

Omslaget og bogens indre layout ligner til forveksling et tykt kladdehæfte, hvis forside med kuglepen oplyser titlen Nellies bog, og dét er netop, hvad værket er. Nellies bog på alle præmisser: Nellies gebrokne dansk-amerikansk, radbrækkede retskrivning og syntaks, den naive og fragmentariske tanke- og sanseverden samt det på én gang klichéfulde og originale sprog. Det er Nellie, der med sine egne ord (og de ting, som han alligevel ikke helt har ord for) beretter en dybt personlig fortælling uden en distancerende fortællers ironi eller vurdering.

Mød Anita Blake - Animator, vampyrjæger og Kvinde med stort K

Litterær artikel om romanserien "Anita Blake - Vampire Hunter" af Laurell K. Hamilton 
Skrevet af Mie Møller Nielsen.

Bøgerne er ingen nyhed. Faktisk udkom den første bog om den spinkle, mørkhårede kvinde allerede i 1993 og lænede sig i den forbindelse ikke op af andre vampyromaner end Anne Rices vampyrkrøniker, hvor vampyrskikkelsen i sin forførende, mystiske og utilgængelige form inkarnerede en fremmedhed og en mystik, som menneskene i bogen (og udenfor bogen) ikke havde andet valg end at blive betaget af.

Caroline Bergvall i eksperimenterende oplæsning

Reportage fra oplæsning til seminar om Art Writing, onsdag den 13. marts
Af Gine Præstgaard Sølvsten 

Foto: Tanne Schlosser Søndertoft

Mathias Kokholm, kunstnerisk leder på Seminar Art Writing, gjorde i sin introduktion og igangsættelse af seminaret opmærksom på, at der indenfor art writing er tale om typer af kunstværker, der ikke kan indplaceres i den kategorisering, vi normalt anvender i beskrivelsen af kunst. Ligeledes præsenterede Caroline Bergvall sine værker på en måde, der bekræftede tanken om at undgå enhver form for kategorisering.

Fiktionsfri fiktion - et utæt begreb

En diskussion af begrebet ”fiktionsfri fiktion” i forhold til Christina Hagens White Girl, samt placeringen af værket som ”uncreative writening”. 

Litterær artikel af Nicoline Thoning. 

Hvad rummer begrebet ”fiktionsfri fiktion”?

I januar 2013 udkom Hans Hauges nyeste udgivelse ”Fiktionsfri fiktion”, et værk der på mange måder både forundrer og provokerer mig. Han samler i værket en række forfatterskaber, der ifølge ham alle kan karakteriseres som en art fiktionsfrie fiktioner. Men hvad indeholder dette begreb, der ved første øjekast synes umådeligt paradoksalt?

Underskønt opus? S.'Gernes!

Anmeldelse af Ulrikka S. Gernes: Flosset opus for strygere og blæsere
Anmeldt af: Anne Skov Thomsen

Ulrikka S. Gernes (f. 1965) er født og delvis opvokset på svensk grund med danske forældre og er, nu bosiddende i København, en verdensberejst kvinde. Hun har siden sin debut med digtsamlingen Natsværmer i 1984 udgivet både et par børnebøger og hele elleve digtsamlinger, hvoraf de to er skrevet på hhv. engelsk og tysk. Med den nyligt udkomne digtsamling Flosset opus for strygere og blæsere fornemmer man ligeledes en digter, der helt i tråd med titlens musikalske klangbund, forstår at spille på mange strenge.